Henrik Ibsens skrifter: Fru Inger til Østeraad - 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Niels Steenssøn)

Du er her:

Forsiden
Skuespill
Fru Inger til Østeraad
1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Niels Steenssøn)

Fru Inger til Østeraad

Avansert visning

Innstillinger for teksten

Nedlastinger

	Sammenligne forskjellige utgaver av teksten
Gå til avansert visning

	Vis utgaveopplysninger
	Vis førsteutgavens sideskift
	Vis hundreårsutgavens sideskift

xml, pdf

Om verket

Les mer om verket

Faksimile

[Forfatternote: 4 1/4 Ark.]

«Niels Steenssøn»
i
«Fru Inger til Østeraad;»
historisk Drama i 5 Akter

˹
Hr. Sørensen
3/7 85 Reg.
Hr. Isachsen ˺ [HIS: Teksten er skrevet på pålimt lapp, under lappen ser det ut som det står: af / Henr. Ibsen]
10/12. 54
Henr: Ibsen

Faksimile

Handlingen foregaaer paa Herresæ-
det Østeraa{d} ˹t˺ ved Trondhjems-
fjorden i Aaret 1528. –

Faksimile

Tredie Akt.

Niels Lykke (alene.)

[HIS: replikkmarkør (for Niels Lykke) mangler.]

skaffede mig Kløerne i Grev Sture.

(Vinduet i Baggrunden stødes op,
Niels Steenssøn viser sig udenfor.

Lykke

Hvad nu!

4de Scene.

Niels Lykke. Niels Steenssøn.

–

(idet han springer ned paa Gul-
vet.)

Naa, endelig er jeg her
da.

Lykke

Hvad skal dette sige?

–

Guds Fred, Herre!

Lykke

I der har valgt Eder.

–

Ja hvad Djævlen skulde jeg gjø<...>

Faksimile

–

Porten var jo lukket; her paa
Gaarden maa nok Folk have en
Søvn som Bjørnen ved Juletider.

Lykke

bedste Hovedpude, veed I vel.

–

Ja, det maa saa være; for Alt
hvad jeg hamrede og dundrede,
saa –

Lykke

slap I dog ikke ind.

–

Truffet paa et Haar! Jeg sag-
de altsaa til mig selv, da du
nu maa ind paa Østeraad, om
du saa skal gaa gjennem Ild
og Vand, saa kan du jo sagtens
ogsaa springe igjennem Vindu-
et.

Lykke

til Østeraad inat?

–

Om det er? Ja, det skulde jeg
mene; jeg lader nødig vente
paa mig, skal jeg sige Eder.

Faksimile

Lykke

Fru Inger venter Eder altsaa.

–

Fru Inger? Ja det skal jeg
ikke saa bestemt kunne sva-
re paa, men her turde være
en Anden – (afsides.) Det skul-
de undre mig˹,˺ om det ikke er
ham.

Lykke

her har vi Manden!

–

Siig mig, hører I til Huset?

Lykke

er Fru Ingers Gjæst.

–

(afsides.)

Aha, det træffer altsam-
men ind; men Peder Kants-
ler har sagt˹,˺ at jeg maa væ-
re fiin, – jeg vil lade ham
begynde.

Lykke

trænge til at styrke Jer.

–

I har Ret, Herre! det vilde
ikke være saa ilde. (Sætter siig

Faksimile

ved Bordet og spiser og drikker
under det Følgende:) Det er jo
et Herremandsliv, I fører her;
naar man som jeg har sovet paa
den vaade Jord og levet af
Brød og Vand i fire, fem
Dage –

Lykke

Høibords i grevelige Sale.

–

(afsides.)

Grevelige Sale? Hvad
vil han sige med det?

Lykke

saalænge som I lyster.

–

(livligt.)

Saa, kan jeg virkelig
det? Jeg skal da ikke saa-
snart afsted igjen?

Lykke

selv bedst kunne svare paa.

–

(afsides.)

Au for Fanden! der
bar jeg mig ikke fiint ad.
(Høit.) Ja, seer I, den Ting er

Faksimile

endnu ikke saa ganske afgjort;
jeg for min Part skulde ikke
have Noget imod at slaa mig
ned her for det Første, men –

Lykke

andre Pligter, andre Hensyn.

–

Ja det er netop Knuden. Stod
det til mig saa hvilte jeg
mig ialfald ud Vinteren over
her paa Østeraad, for, naar
man som jeg, har levet sin
meste Tid paa Feldtfod, saa
– (skjænker og drikker.) Eders
Skaal, Herre!

Lykke

Kakkelovnskrog; det veed jeg bedre.

–

Desuden har jeg længe higet efter
at see Fru Inger, som der gaaer
saa stort et Ry af; det er en
herlig Kvinde, ikke sandt? Det

Faksimile

eneste˹,˺ jeg ikke kan finde mig
i er˹,˺ at hun saa forbandet nø-
dig vil slaa løs.

Lykke

Slaa løs?

–

Nu ja, I forstaaer mig nok;
jeg mener at hun saa nødig
vil tage Haand i med for at
jage de Fremmede ud af Lan-
det.

Lykke

saa gaaer det nok.

–

Jeg? Ja Gud bedre mig saa-
sandt; det skulde stort hjælpe˹,˺
om jeg –

Lykke

I ikke har bedre Haab.

–

(afsides.)

Det er en underlig
Snak. (høit.) Hør, kjender I
Fru Inger?

Lykke

jeg er hendes Gjæst, saa –

Faksimile

–

Ja˹,˺ derfor er det jo slet ikke
sagt˹,˺ at I kjender hende; jeg
er ogsaa hendes Gjæst og har
dog aldrig seet saameget som
hendes Skygge engang.

Lykke

I veed dog at fortælle –

–

Hvad Hvermand snakker om,
ja det er rimeligt. Desuden
saa har jeg tidtnok hørt af
Peder Kantsler – (han standser
pludseligt og begynder ivrigt at
spise.)

Lykke

vilde sagt noget Mere?

–

(spisende.)

Jeg? Aa nei, det kan
være det samme.

Lykke

. (leer.)

–

Hvoraf leer I, Herre?

Lykke

Af Ingenting, Herre!

Faksimile

10.

–

(drikker.)

Det er en herlig Viin˹,˺ I
har her paa Gaarden.

Lykke

at kaste Masken.

–

Masken? Ja det faaer I gjøre˹,˺
som I selv lyster synes. (afsides.)
Nu kommer han.

Lykke

I er kjendt, Grev Sture.

–

(afsides.)

Ha, ha, ha{;}! Nu troer
han ogsaa˹,˺ at jeg er Greve. (Høit{)},
idet han reiser sig {)} fra Bordet.)
I feiler, Herre! jeg er ikke Grev
Sture.

Lykke

Hvem er I da?

–

Mit Navn er Niels Steenssøn.

Lykke

Navnet slaaer ialfald til.

–

Ganske sandt; men Gud maa
vide˹,˺ med hvilken Ret jeg bærer
det. Min Fader har jeg aldrig
kjendt; min Moder var en fattig

Faksimile

11.

–

Bondekone, som blev plyndret og
slaaet ihjel i en af de forrige
Feider. Peder Kantsler var just
dengang ved Haanden; han tog
sig af mig, fostrede mig op
og lærte mig Vaabenhaandvær-
ket. – Som I veed˹,˺ har han i
mange Aar været forfulgt af
Kong Gustav˹,˺ og jeg har troli-
gen ledsaget ham˹,˺ hvor han
færdedes.

Lykke

at finde en Fremmed, som –

–

(smilende.)

Som alt er funden!

Lykke

Og som I ikke kjender.

–

Ligesaalidt˹,˺ som I kjender mig;
thi jeg sværger Eder ved Gud Fa-
der selv, at jeg ikke er ikke
Grev Sture. –

Faksimile

12.

Lykke

Alvorligt, Herre{!}?

–

Saasandt som jeg lever! Hvorfor
skulde jeg nægte det, hvis saa
var.

Lykke

hvor er da Grev Sture?

–

(hviskende.)

Ja, det er just Hem-
meligheden.

Lykke

Eder bekjendt, ikke saa?

–

(nikker.)

Og som jeg har at
meddele Eder.

Lykke

hvor er han?

–

(peger opad.)

Lykke

skjult paa Loftet?

–

Nei vist ikke, I misforstaaer
mig. (Seer sig forsigtig om.)
Niels Sture er himlet!

Lykke

Død! Hvor?

–

Paa sin Moders Slot for tre Uger

Faksimile

13.

siden.

Lykke

over Grændsen ind i Norge.

–

Aa, det har været mig.

Lykke

kaarede ham til Drot.

–

Ha, ha, ha! Det var jo ogsaa
mig!

Lykke

Eder!?

–

Nu skal I høre, hvorledes det
Hele er gaaet til. En Dag
kaldte Peder Kantsler mig
{ til }for sig og sagde mig˹,˺ at store
Begivenheder vare i Gjære; han
bød mig saa skyndsomt˹,˺ jeg
kunde˹,˺ at drage til Østeraad,
hvor jeg vilde møde en Frem-
med –

Lykke

det er mig!

–

Af ham vilde jeg faa at vide

Faksimile

14.

hvad jeg senere skulde havde
at gjøre; jeg skulde derhos mel-
de ham˹,˺ at Greven pludselig
var død; men at det endnu ik-
ke var vitterligt for nogen
Anden end for Grevinden, hans
Moder, samt for Peder Kantsler
og nogle gamle Huusfolk paa
Sture˹-˺Slot.

Lykke

blev Intet af det Hele.

–

Kan nok hænde{,} ˹;˺ jeg forstaaer
mig ikke paa de Ting

Lykke

at give Jer ud for Greven?

–

Hvorledes det kunde falde mig
ind, ja hvad veed jeg det; der
er falden mig saamangen Gal-
skab ind i mine Dage. Det
var forresten ikke mit Paafund,
thi hvorsomhelst jeg kom hen i

Faksimile

15.

Dalarne˹,˺ der stimlede Folket
sammen og hilste mig som Grev
Sture; det hjalp ikke alt˹,˺ hvad
jeg sagde dem imod, Greven
havde været der for to Aar
siden, sagde de, og det mind-
ste Barn kjendte mig igjen.
Naa, lad gaa, tænkte jeg, du
bliver aldrig Greve meer i det-
te Liv, du kan jo sagtens en-
gang forsøge˹,˺ hvordan det er.

Lykke

I Jer saa videre for?

–

Jeg? Jeg spiste og drak og leve-
de godt; det var kun Skade˹,˺
at jeg maatte saasnart afsted
igjen; men da jeg tog bort –
ha, ha, ha – saa lovede jeg dem,
at jeg snart skulde komme

Faksimile

16.

tilbage med tre, fire tusind
Mand˹,˺ eller Gud veed hvorman-
ge˹,˺ og saa skulde det rigtig
bryde løs.

Lykke

at I handlede ubesindigt?

–

Jo, det faldt mig ind bagefter,
men da var det rigtignok for˹-˺
seent.

Lykke

Mænd har sat efter Eder.

–

(leende.)

Efter mig? Ha, ha, ha!
Nei det er prægtigt! Og naar
de saa komme og mene˹,˺ at de
have faaet Kløerne i Grev Stu-
re, ha, ha, ha!

Lykke

ude med Eders Liv.

–

Mit? – Jeg er jo ikke Grev Sture?.

Lykke

vækket Ufred i Landet.

–

Ei, det var jo kun for Spøg.

Faksimile

17.

Lykke

Sagen paa en anden Maade.

–

Ja, sandelig, der er Noget˹,˺ i hvad
I der siger, det var jeg aldrig fal-
den paa hvis ikke I, – naa ja,
det kan vi ˹jo˺ tænke ˹ jo ˺ paa siden; I
vil jo nok tage Jer af mig, og
desuden, Svensken er jo ikke i
Hælene paa mig endnu.

Lykke

videre at sige mig.

–

Jeg? Ingenting! Naar jeg nu ba-
bare faaer leveret Eder Pakken.

Lykke

Pakken?

–

Javist, I veed jo –

Lykke

Papirerne fra Peder Kantsler.

–

Naturligviis. See her ere de.

(Rækker ham en Pakke, som han
har taget frem fra Brystet.)

Lykke

kjender I vel Indholdet?

Faksimile

18. –

–

Nei, jeg læser ikke gjerne Skrift,
jeg har mine Grunde.

Lykke

Og hvilke?

–

Aa, for det Første den, at jeg al-
drig har lært det. –

Lykke

Det er Guld værd!

–

(afsides.)

Jeg har nok bragt ham
vigtigere Budskaber kan jeg skjøn
ne; ja, ja, Peder Kantsler har
mange Jern i Ilden, siges der.

Lykke

Et Ord, min unge Ven!

–

(nærmer sig.)

Nu, det lader paa
Jer, som om Spillet gaaer godt.

Lykke

Damer og Knægter og –

–

Men jeg som har bragt Jer alle
disse gode Tidender, har jeg nu
ikke mere at bestille?

Lykke

Konge og Trumf ovenikjøbet.

Faksimile

19.

–

Er jeg? Aa ja, nu forstaaer jeg
Jer; I tænker paa Ophøielsen,
som I lovede mig.

Lykke

Hvilken?

–

Jo, dersom Kong Gustavs Folk
fik Fingre i mig, spaaede I,
saa – (gjør Tegn som En der
hænges.)

Lykke

en gylden Kjede om Halsen

–

En gylden Kjede? Og det staae
til mig selv?

Lykke

. (nikker.)

–

Ja, saa maatte Fanden betæn-
ke sig længe, men siig mig
bare˹,˺ hvordan jeg skal bære mig
ad.

Lykke

hvad jeg betroer Eder.

–

Ikke Andet! I skal faa ti Eder

Faksimile

20.

om I vil.

Lykke

jeg spøger ikke med Jer!

–

(lidt forknyt.)

Nu, ja, ja, jeg
er alvorlig

Lykke

Grevesøn, ikke saa?

–

Ei, begynder I nu igjen at
skjænde for det ... Jeg har jo
ærligt skriftet for Eder.

Lykke

dengang sagde var Sandhed!

–

Sandhed? Hvor vil I nu hen?
Men saa siig mig da –

Lykke

den ubrydeligste, I kjender.

–

Godt, I skal faa den. Der paa
Væggen hænger Jomfru Marias
Billede.

Lykke

Munken i Wittenberg paastaaer.

–

Fy! hvor vil I agte paa ham; det

Faksimile

21.

er jo en Kjætter, siger Peder
Kantsler.

Lykke

som der hænger afbilded.

–

(idet han nærmer sig Billedet.)

Det sværger jeg! hjælpe mig
saasandt Guds ˹ Fader i Himlen! ˺ hellige Ord!
(viger overrasket tilbage.) Men
Krist i Himlen!

Lykke

Hvad nu?

–

Billedet der, det er jo mig selv!

Lykke

gik og stod her i Livet.

–

Steen Sture! – Og Ligheden og
– jeg talte Sandhed, da jeg
kaldte mig Grevesøn, sagde I,
var det ikke saa?

Lykke

Saa var det.

–

Ha, jeg har det, jeg har det!
Jeg er –

Faksimile

22.

Lykke

af Steen Stures Stamme.

–

(med stille Forundring.)

Jeg Steen
Stures Søn!

Lykke

betroet Eder til ham.

–

Sælsomt, sælsomt! Men kan jeg
da ogsaa tro –

Lykke

ved Eders Faders Salighed.

–

Glemme det? O nei, det kan
I være sikker paa˹,˺ jeg ikke
skal. Men I, som jeg har
givet mit Ord, siig mig, hvem
er I?

Lykke

Niels Lykke!

–

(forundret.)

Niels Lykke? den
danske Rigsraad?

Lykke

Netop!

–

Og I skulde – det var sælsomt!
Hvordan kommer I ? ˹–˺

Faksimile

23.

Lykke

Det undrer Eder nok.

–

Ja, jeg skal ikke nægte det.
Han har altid nævnt Eder som
vor bittreste Avindsmand.

Lykke

mistroer I mig?

–

Nei, det just ikke, men – naa,
Fanden maatte gruble!

Lykke

I forlader Eder paa mig.

–

I Et og Alt, see der er min
Haand. Tænk I for mig˹,˺ saa
længe det er fornødent; naar
det gjælder at slaa løs, saa
skal jeg nok klare mig selv.

Lykke

I videre har at gjøre.
(gaaer til Høire.)

–

(med et Blik til Billedet.)

Jeg
Steen Stures Søn; sælsomt! Hvis
jeg bare ikke drømmer.

(Han

Faksimile

24.

følger efter Niels Lykke.)

Fjerde Akt.

Fru Inger. Olaf Skaktavl. Niels
Lykke.

Skaktavl

Tilfulde! Det skal skee som
I befaler. (gaaer.)

4de Scene.

De Forrige Niels Steenssøn (træder
ud af Døren tilhøire i Forgrun-
den.)

–

(med dæmpet Stemme.)

Herr Rid-
der! Herr Ridder!

Lykke

til jeg kaldte paa Jer.

Faksimile

–

Hvor kunde jeg det. Nu da I har
sagt mig˹,˺ at Inger Gyldenløve er
min Moder, nu higer jeg meer
end nogensinde før efter at see
hende Ansigt til Ansigt. O det
er hende! hvor ædel og stolt! Ja,
jeg vidste det nok, saaledes maat-
te hun see ud. Jeg veed ikke
hvorledes det er, men siden jeg
har faaet denne Hemmelighed
at vide, er jeg ligesom bleven
ældre og fornuftigere; jeg vil
ikke længer være vild og for-
fløien, jeg vil være en Mand, en
Helt. Hør, siig mig, veed hun,
at jeg er her? I har vel forbe-
redt hende?

Lykke

Javist har jeg, men –

–

Nu?

Faksimile

26.

Lykke

erkjender Eder ei som Søn.

–

Hun erkjender mig ikke? Men
hun er jo min Moder. (Tager
en Ring frem, som han bærer i
en Snor om Halsen.) O, naar
der ikke er Andet iveien, saa
viis hende denne Ring, som
jeg har baaret fra mine tid-
ligste Aar; den maa hun vide
Besked om.

Lykke

«See her, denne er min Søn!»

–

Ja, I har visseligen Ret; jeg er
fattig og uvidende, jeg har Intet
at give hende i Vederlag for
hvad jeg fordrer; o, aldrig har
jeg følt min Armod saa bit-
tert som i denne Time; men
siig mig, hvad troer˹,˺ I jeg skal

Faksimile

27.

gjøre for at vinde hendes Godhed?
Siig mig det; I maa jo vide det.

Lykke

til at kaldes hendes Søn.

–

O, men saa siig mig da –

Inger

velsigne dette Møde eller ei.

–

I min Haand? O, byd mig˹,˺
hvad jeg skal gjøre, tro mig,
jeg har baade Kraft og Villie.

5te Scene.

De Forrige. Skaktavl, Bjørn,
Finn, Huuskarle og Tjenere.

Inger

og reis nu med Gud!

–

Tak, Inger Gyldenløve! tak,
og vær sikker paa, I skal ei
komme til at skamme Eder
over – over Grev Sture! Hvis
I seer mig igjen, da har jeg

Faksimile

28.

vundet Land og Rige!

Lykke

Lyd hende ikke!

–

(hviskende.)

Hvor kan jeg Andet?
Jeg vil, jeg maa!

Lykke

det er Eders Fordærv!

–

Ligegodt! hun har Ret til at be-
fale.

Lykke

Og jeg?

–

Mit Ord holder jeg Eder; Hemme-
ligheden kommer ikke over mine
Læber, før I selv løser mig; men
hun er min Moder.

Inger

lyde mig eller ei?

–

Tilhest! (gaaer op mod Baggrunden.)

Lykke

Djævel!

–

(griber Niels Lykkes Haand.)

Tro mig, I skal ikke komme
til at vente længe.

Inger

I Borgekjælderen!

Faksimile

29.

–

Afsted! Tilhest, tilhest! Længe
leve Inger Gyldenløve!
(gaaer ud tilhøire i Baggrun-
den.)

Femte Akt. –

Fru Inger.

Inger

længe førend den kommer.

–

(udenfor.)

Hei, slaa Porten i!

Inger

Grev Stures Røst!

6te Scene.

Fru Inger. Niels Steenssøn (fra
Høire.) Strax efter Olaf Skaktavl.

–

(med fortvivlet Latter.)

Vel mødt

Faksimile

30.

Inger Gyldenløve!

Inger

Hvad har I tabt?

–

Min Krone og mit Liv!

Inger

hvor har I dem?

–

Aadslerne vil I finde langs
med Landeveien; hvem der
har taget Resten˹,˺ skal jeg
ikke kunne sige Jer.

Skakt

. (udenfor.)

hvor er I?

–

Her! her!

Skaktavl

det er det Hele!

–

Hvor er Svenskerne?

Skakt

de bryde Porten op.

–

O Gud! Men nei, nei! jeg kan
ikke, jeg vil ikke dø!

Inger

dersom de gjennemsøge Gaarden.

–

Ja, ja, saa vil de finde mig!

Faksimile

31.

– og at slæbes bort til Fangen-
skab eller at klynges op – o
nei, Inger Gyldenløve! det
veed jeg forvist, det vil I al-
drig taale.

Inger

De storme ind i Gaarden.

–

Og nu at lade mit Liv; nu,
da det først ret skulde begyn-
de; nu, da jeg først har lært˹,˺
at jeg har Noget at leve for
– nei nei! – tro ikke jeg er
feig – havde jeg blot kunnet
yde Eder Vederlag˹,˺ for hvad
jeg skylder Eder –

Inger

hvad det end skal koste.

–

(griber hendes Haand.)

O, det
vidste jeg nok, I er ædel og
god.

Faksimile

32.

Skaktavl

bære vi os ad?

–

Ha, jeg har det, jeg har det!
Hemmeligheden!

Inger

Hemmeligheden{?}!

–

Javist, Eders og min.

Inger

kjender I den?

–

Fra først til sidst; og nu da
Livet staaer paa Spil – hvor
er Niels Lykke? –

Inger

Flygtet!

–

Flygtet! Da staa Gud mig bi!
thi kun han kan løse min
Tunge! Men Livet er meer
end et Løfte værd; naar den
svenske Høvidsmand kommer.

Inger

hvad vil I gjøre?

–

Kjøbe Liv og Frihed! Aabenba-
re ham Alt!

Faksimile

33.

Inger

vær barmhjertig!

–

Der er jo ingen anden Red-
ning. Naar jeg har bekjendt˹,˺
hvad jeg veed –

Inger

Saa er I frelst?

–

Ja, ja! Niels Lykke vil tale
min Sag. I seer, det er det
yderste Middel?

Inger

skjule Eder saalænge.

–

Tro mig, aldrig skal I komme
til at angre Eders Færd.

Inger

Det give Gud I sagde Sand-
hed.

–

(gaaer hurtig ud til Venstre
i Baggrunden.)

7de Scene.

Fru Inger.

Inger

Nei, nei! det maa ikke skee.

Faksimile

34.

(Et tungt Fald høres udenfor.)

Forklaringer

Tegnforklaring inn her

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Sponsor:

Samarbeidspartnere: